Lo Plus Husk at bruge kortet
Husk at bruge dit LO Plus kort.
Foto: Shutterstock
16. juni 2019

Få masser af rabatter med LO Plus Kortet

Med over 750.000 medlemmer er LO Plus-kortet et af Danmarks stærkeste klubkort, hvor du får du kontant rabat, når du handler i en af de 1.300 forretninger, der er tilknyttet kortet. Derudover er andre fordele i omkring 300 virksomheder indenfor rejser, oplevelser, events og meget mere.

Sommeren er over os, og midt i al afslapningen – hvis du altså er så heldig at have ferie – kan det være rart med lidt aktivitet. Og så er det, at du skal huske dit medlemskort!

Her – og mange andre steder - kan du få rabat
Du kan for eksempel få 30 % rabat på entrébilletter til BonBon-Land eller spare op til 129 kr. pr. billet i Legoland og få op til 37 % rabat på billetter til Tivoli Friheden i Aarhus.

Og når du nu skal køre børnene afsted til alle de forlystelser, så kan du med et Shell Card også få rabat på benzinen eller få 10 % rabat på sommerhuse gennem Dansommer. Se meget mere om fordelene og rabatterne her.

Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet fra LO Plus her.

Har du mistet dit kort?
Ingen problemer, for du kan nemt bestille et nyt. Gå ind på LO Plus - Mistet kort og bestil et nyt. Her kan du også læse mere om betingelserne for at få et kort.

Men du kan også tilmelde dit medlemskort til din mobil, så risikerer du ikke at miste kortet. Se hvordan herunder.

Få nem adgang med app’en
I LO Plus app’en finder du naturligvis et overblik over alle de steder, hvor du kan få rabat, og en oversigt over de nyeste tilbud i LO Plus.

Men du kan også finde både dit elektroniske medlemskort, kontaktoplysninger til din fagforening og genveje til relevante informationer. Du kan desuden tilmelde dig nyhedsbrevet fra LO Plus, hvor du får information om de sidste nye tilbud og aktiviteter med rabat.

Du kan hente app’en direkte fra din App Store eller Google Play på din mobil. Du skal bare søge ”LO Plus medlemskort”, så kommer den frem. Du kan også sende en sms med teksten KORT til 1999, så får du et link i en sms.