Kim Vormsby, Serviceforbundets næstformand
Kim Vormsby, Serviceforbundet
13. september 2019

Hvis man tror på, man kan, lykkes det som regel

Serviceforbundets næstformand, Kim Vormsby, går på pension efter 46 år i fagbevægelsens top. Det handler stadig om at skabe gode løn- og ansættelsesforhold og tryghed, mener den 65-årige tandtekniker, der peger på bedre arbejdsmiljø og styr på erhvervsuddannelserne som de store landvindinger.

Fra Kim Vormsby var 7-8 år, lærte han, at tingene ikke kommer af sig selv.

Som så mange andre knægte på Nørrebro i København kørte han rundt som bud for kvarterets tobaksforretninger og købmænd for at skrabe penge sammen. I skolen ville han lære noget, og som den første i sin familie blev han faglært. 25 år gammel blev han chef for godt 40 kolleger på centrallaboratoriet på Tandlægehøjskolen.

Men fagbevægelsen trak i ham. Den unge laboratorietandtekniker var allerede som førsteårs-lærling i 1973 blevet medlem af hovedbestyrelsen. I 1981 lagde han tandteknikken på hylden og helligede sig arbejdet i fagbevægelsen. Først som formand for Tandteknikerforbundet, fra 2001 som forbundssekretær i Dansk Funktionærforbund/Serviceforbundet og fra 2016 som næstformand i Serviceforbundet.

- Man kan leve livet frygtsomt, og man kan leve livet fremadrettet med åbne øjne. Jeg har aldrig være bange for udfordringer. Hvis man tror på, man kan, lykkes det som regel, siger Kim Vormsby.

Samme udfordringer som før
Den afgående næstformand ser tilbage på et arbejdsliv med fødderne solidt plantet i fagbevægelsens grundidéer.

- Dybest set har lønmodtagerne nøjagtig de samme udfordringer i dag som tidligere. Det handler om løn- og arbejdsvilkår. Det handler om tryghed i ansættelsen. Det handler om rettigheder i forhold til afskedigelse. Alt det aftaler vi jo i overenskomsterne.

- Så selv om de ansatte måske ikke tænker så meget over deres overenskomst, så har den en afgørende betydning for deres arbejdsliv – dengang som nu.

- Der var en større klassebevidsthed og en større ulighed før. I min barndom vidste vi godt, at vi hørte til arbejderklassen, og der var mange familier, som havde svært ved at skaffe penge til husleje, mad og tøj.

Verdens bedste arbejdsmarked
Kim Vormsby mener, at Danmark har verdens bedste arbejdsmarked.

- Tidligere var der flere hårde kampe. I dag kan vi oftere tale os til rette. Vi har udviklet et arbejdsmarked, der bygger på en gensidig respekt mellem lønmodtagernes og arbejdsgivernes organisationer. Naturligvis er vi uenige og må køre sager, men det er jo netop også en del af systemet med aftaler og rettigheder, som begge parter skal rette sig efter.

- Det er ikke alle, der forstår den danske model, men det glæder mig, at vi har vendt tilbagegangen i fagbevægelsen. Vi skal være stærke og have mange medlemmer for at opretholde balancen mellem arbejdsgiverne og os. Arbejdsgiverne har forstået, at vi skal udvikle samfundet i et samarbejde mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Der er ikke et eneste land i verden, som er bedre end os, siger Kim Vormsby.

Bedre arbejdsmiljø og styr på erhvervsuddannelserne
Selv om de grundlæggende udfordringer er de samme nu som for 40 år siden, så peger Kim Vormsby på 2 områder, som har udviklet sig markant.

- Vi har fået meget bedre styr på arbejdsmiljøet. Det kan stadig forbedres, men vi har fået regler på en række områder, så vi kan forebygge nedslidning og ulykker. Det skyldes blandt andet, at fagbevægelsen sidder med i alle de betydningsfulde organer, så vi får indflydelse.

- Desuden har vi rykket os på erhvervsuddannelserne. Også her sidder vi med overalt, hvor det er vigtigt. Vi skal have nogle erhvervsuddannelser, som modsvarer det aktuelle arbejdsmarked. Til gengæld er det øv, at vi ikke er kommet i mål med praktikpladserne. Der er stadig alt for mange, som ikke får en læreplads, og jeg synes ikke, at virksomhederne lever op til deres samfundsansvar.

Ærgerligt, at skolesamarbejdet er nedprioriteret
Det ærgrer også den afgående næstformand, at fagbevægelsen opgav det formaliserede skole-samarbejde.

- Jeg har fået mit første barnebarn, og jeg mener, at det er vigtigt, at hun kommer til at lære om arbejdsmarkedet i skolen. Hvis fagbevægelsen ikke er inde over dette, så bliver det glemt, eller de får misinformation.

- Hvis man ikke får en grundlæggende forståelse af det danske arbejdsmarked, så bliver det svært at navigere i arbejdslivet. Det er også vigtigt, fordi der kommer flere og flere atypiske ansættelser, som ikke nødvendigvis er omfattet af rettigheder i forbindelse med ferie, sygdom, afskedigelse, efteruddannelse og pension, slutter Kim Vormsby, der ser frem til at få mere tid til sin historiske interesse for Romerriget, og så i øvrigt bare slappe af og gøre det, han har lyst til.